Hvorfor skal man beregne lønnen efter skat?
Når du kigger på din lønseddel, ser du to beløb: bruttolønnen (løn før skat) og nettolønnen (det beløb, der bliver sat ind på kontoen). Forskellen mellem de to handler ikke kun om skat, men også om bidrag og fradrag. For at få et overblik over din løn efter skat er det nyttigt at kunne sætte tal på hver post. Vores lønberegner gør det let at beregn din løn eller mere præcist beregn din løn efter skat. Nedenfor forklarer vi, hvilke parametre der indgår i beregningen, og hvorfor de betyder noget for din pengepung.
Bruttoløn og ATP
Udgangspunktet for enhver beregning er bruttolønnen – det beløb din arbejdsgiver udbetaler, før der trækkes noget fra. Første fradrag er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Ifølge EU‑kommissionens landerapport for Danmark er ATP et obligatorisk pensionsbidrag, hvor satsen afhænger af din ansættelsesform og antal arbejdstimer, og bidraget betales i fællesskab af dig og din arbejdsgiver (kilde). ATP er et lille, fast beløb pr. måned, men det er med til at sikre dig en livsvarig pension.
Arbejdsmarkedsbidrag (AM‑bidrag)
Næste skridt i beregningen er arbejdsmarkedsbidraget. AM‑bidraget er en skat på 8 % af al lønindkomst, og din arbejdsgiver trækker am‑bidraget fra efter ATP og eventuelt eget pensionsbidrag, men før øvrig indkomstskat (Skattestyrelsen). Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale bidraget, og pengene går til at finansiere arbejdsmarkedsrelaterede ydelser som dagpenge og efteruddannelse.
Personfradrag og andre fradrag
Efter AM‑bidrag kommer fradragene. Alle over 18 år har i 2025 et personfradrag på 51 600 kr. – en stigning fra 49 700 kr. i 2024 (Advodan). Personfradraget trækkes fra din løn, inden A‑skatten beregnes. Hvis du ikke selv kan udnytte hele fradraget, kan den resterende del overføres til en eventuel ægtefælle (samme kilde). Ud over personfradraget findes beskæftigelsesfradrag, jobfradrag, befordringsfradrag, fagforeningskontingent og andre individuelle fradrag. Disse fradrag kan gøre en stor forskel, men de varierer efter indkomst, bopæl og individuelle forhold.
Indkomstskat: kommuneskat, bundskat og topskat
Når fradragene er trukket fra, beregnes den egentlige indkomstskat. Kommuneskatten varierer mellem landets 98 kommuner og opkræves gennem statens system (EU‑kommissionen). Dernæst kommer den statslige bundskat, der er den laveste af de progressive skattesatser og ligger omkring 12 % (kilde). Hvis din indkomst overstiger topskattegrænsen, betaler du desuden topskat på 15 %. Grænsen for topskat i 2025 er 611 800 kr. (efter AM‑bidrag) (Advodan). Bemærk, at kirkeskatten er frivillig; den opkræves gennem skattesystemet og varierer fra kommune til kommune med et gennemsnit på ca. 0,87 % (EU‑kommissionen).
Fri telefon, computer og internet
Mange lønmodtagere får stillet telefon, computer eller internet til rådighed af deres arbejdsgiver. Det kan påvirke løn efter skat. Ifølge Skattestyrelsen skal medarbejdere i 2025 betale skat af 3 300 kr. om året for fri telefon; beløbet var 3 200 kr. i 2024 (Skat.dk). Har du både fri telefon og fri internet, bliver du stadig kun beskattet af 3 300 kr. om året (samme kilde). Privat brug af en arbejdscomputer beskattes derimod ikke (samme kilde). I vores beregner kan du derfor vælge, om du har fri telefon eller internet, så vi kan inkludere denne skat i beregningen.
Din trækprocent
Trækprocenten (den procentdel af din indkomst, der trækkes i skat) afhænger af alle ovennævnte faktorer: kommuneskat, kirkeskat, bundskat, eventuel topskat, dine fradrag samt am‑bidraget. Hvis du vil se din aktuelle trækprocent, kan du logge ind på Skattestyrelsens TastSelv og tjekke din forskudsopgørelse (Skat.dk). Vores beregner giver dig et realistisk overslag, men den nøjagtige trækprocent afhænger af dine personlige forhold.
Opsummering
At beregn løn efter skat handler om mere end blot at trække en enkelt procentsats fra bruttolønnen. Du skal tage højde for ATP, am‑bidrag, personfradrag, beskæftigelsesfradrag, kommuneskat, bundskat, topskat og eventuelle personalegoder som fri telefon. Når du kender de enkelte fradrag og bidrag, er det nemmere at få styr på privatøkonomien. Lønberegneren giver dig et godt bud på, hvad du får udbetalt i løn efter skat, fordi den tager udgangspunkt i de seneste satser fra Skattestyrelsen og ATP, men tallene er kun vejledende. Vil du have helt nøjagtige tal, bør du selv tjekke din forskudsopgørelse og dine personlige fradrag.